Caroline Rehoff Pedersen


Biografi:
Jeg er født i 2001, bor på en gård i Viborg og har altid haft stor kærlighed for dyr. Efter at have plaget mine forældre i 3 år fik jeg endelig som 12 årig lov til at gå til ridning. På det tidspunkt var jeg allerede ret høj, så jeg startede direkte på hest. Jeg har derfor ikke nogen ponytid med mig. Jeg startede på Viborg Rideskole med Niels og Rikke som trænere. Da det var springningen, jeg ville fokusere på, var jeg to år på Stald Tougaard med Christian Tang Nielsen som træner. I 2018, da jeg var 17 år, blev jeg efter en 4. plads til DM udtaget af Bo K. Møller til bruttotruppen for juniorlandsholdet. Det bød på en masse lærerige Nations Cups og sammen med min nye træner Thomas Sandgaard lykkedes det mig samme år at vinde guld til det Nordiske Mesterskab. Herefter har min ridekarriere været med fuld fart på, og jeg har valgt at gå ud af skolen efter 1. g for kun at koncentrerer mig om at ride. I 2020 har jeg masse forventninger til min tid som Young Rider. Jeg glæder mig til at være sammen med mine gode ridekammerater og forhåbentlig deltage i flere nationsspringer og flere CSI3*** stævner.

Stævneheste:
Carolus-Magnus (2003), Rubens De Laume (2005) og Mercurius AEG (2013)


Bedste resultater:
Helt klart da jeg blev Nordisk Mester på min top hest Carolus-Magnus i 2018. I sommer 2019 blev jeg bedste dansker med en 13. plads til EM, og vores hold sluttede på en 5. plads både til EM og til NC finalen i Belgien. Derudover har jeg redet flere 150 cm og har mange placeringer i 145 cm internationalt.

Hvad gør du i din daglige træning for at optimere din præstation til stævne?
Jeg nyder min træning hver dag og tror på, at det er med til at forbedre mine resultater, fordi jeg brænder for det, jeg laver. Jo oftere jeg rider, jo stærkere bliver mine heste. Jeg træner en gang om ugen hos Thomas Sandgaard. Han er en fantastisk træner, og uden ham ville jeg aldrig kunne opnå det, jeg har på så kort tid. Udover en springtræner har jeg også en dressurtræner, Uffe Nitschke, som jeg er rigtig glad for Det er rigtig vigtigt at have dressuren på plads, selvom man er springrytter for at forbedre rideligheden.

Et godt råd inden man rider på banen?
Hav is i maven. Nervøsitet i en vis grad kan gavne, fordi man bliver mere tændt, men man skal passe på, at nervøsiteten ikke tager overhånd, og at du derfor ikke kan holde hovedet koldt, når du rider ind. Focus er vejen frem. Altid vær selvsikker, når du rider ind.

Dit valg af RED MILLS:
Jeg fodrer mine heste med Cool'n'Cooked Mix og derudover booster jeg deres vitamin og mineralniveau dagligt med 2 kopper Gro Care Balancer. Derudover får hestene Comfort Mash med electrolytter, når vi er til stævner – og de smasker det i sig.

Hvad betyder RED MILLS for dig og dine heste?
Det bedste er deres høje energiniveau, og at deres huld altid er perfekt. Det er specielt vigtigt fordi vi rider flere dage i træk, og kræver en masse af hestene, når vi er til de store stævner.
Derudover stråler de af sundhed, og så har Karina altid været fantastisk til at støtte og rådgive os.