< Tilbage

Det nyfødte føl04-02-2020 - 14:21

Det er lige med at finde balancegangen og sikke et ansvar?

Her får du "step 2" til den gode start på livet for det lille føl. 

 

Når føllet kommer til verdenen starter det med at vokse - faktisk danner føllet typisk halvdelen af sin voksenvægt det første leveår. Og allerede ved 2 års alderen nærmer føllet sig over 90 % af sin fulde højde. Og når man tænker på at 80 % af knoglernes mineralindhold er opnået i løbet af det første år, er det tydeligt for de fleste at det er utrolig vigtigt, hvad man vælger at fodre med. 

 

Det er lige med at finde balancegangen og sikke et ansvar? 

Rigeligt med protein og energi vil give føllet gode forudsætninger for at vokse, men samtidig kan det let være på bekostning af knoglernes kvalitet. Derfor er det utrolig vigtigt at have tillid til sin foderleverandør, og vide at man kan have ro i maven i forhold til de produkter man anvender.

 

De første måneder lever føllet hovedsagligt af hoppens mælk. Der skal være adgang til grovfoder (græs eller hø), da det bidrager positivt til mave-  og tarmsystemet. Føllet er ikke meget mere end en uge gammel før det vil forsøge at nippe med ved moderens krybbe, og derfor er det vigtigt at man har tænkt sig godt om i forhold til hvad hoppen fodres med eller at man tilbyder føllet et foder, der er velegnet til nyfødte føl. Produktet bør tildeles i meget små mængder, så føllet ligeså stille vænnes til fast føde. På den måde rustes føllet ligeså stille, step by step, til den dag kvaliteten af hoppens mælk forringes. 

 

Energi og protein spller som sagt en stor rolle i forbindelse med vækst. Og vi vil hverken have for meget eller for lidt. Derudover er der mange forskellige vitaminer og mineraler der har indflydelse på føllets udvikling. I forbindelse med knoglernes udvikling skal man være opmærksom på mineraler som kalcium, fosfor og ligeledes sikre føllet de essentielle sporstoffer. Sørg for korrekt samsætning og forhold mellem disse. En ubalance og forhold der ikke er afstemt kan medføre de samme problemer, som hvis føllet ikke var tilstrækkelig dækket ind. 

 

Ja.. Du læste rigtigt..

Så det vil sige at selvom din foderblanding indeholder tilstrækkelig mængde af eksempelvis kalcium og fosfor, så kan der være problemer med optagelsen af disse mineraler grundet der eksempelvis ikke er korrekt forhold mellem andre sporelementer. Så det er bare vigtigt at man tænker sig om og vælger et produkt og en foderkonsulent man har tillid til. 

 

Personligt er jeg utrolig glad for Foal & Yearling Cooked Mix fra Connolly's RED MILLS og ligeledes Stud Mix og Grocare Balancer afhængig af situationen med hoppe og føl. Det er bare så vigtigt at man kan have ro i maven, velvidende at der er styr på ernæringen og føllet og hoppen for den sags skyld har de bedste forudsætninger for at trives bedst muligt. 

 

I sidste ende er det ofte føllets fremtidige præstation som ridehest det handler om - og så skal vi huske at korrekt fodring er med til at skabe fundamentet for det fremtidige føl vi drømmer om. 

 

// Kærlig hilsen Karina 

< Tilbage